tirsdag den 21. maj 2013

Pinsen ved Helgeån

Så blev det endelig Pinse. Det var de eneste helligdage, som vi fik fri i år, og bilen var pakket til Småland.  Torsdag eftermiddag gik turen nord på mod Bäckaholmen.  Vejret var flot, men skulle vise sig at blive endnu varmere.  Vi nåede godt op, og nød den dejlige svenske aftenbrise.  Det var dejligt at være tilbage i Småland, og lade hvilen falde på.


Næste morgen, fredag , gik turen ud til Bäckaholmen, da der var indløst sæsonkort, var det bare om at komme i gang med fiskeriet.  Åen bar meget præg af det tørre forår. Vandstanden var stadig meget lav, + 48 cm, og vandet var allerede varmt.  Dagen blev flot og meget varm, temperaturen sneg sig over 25 grader !  Der blev fisket, og nede i svinget, mistede jeg først en fisk, hvorefter jeg fik endnu et hug.  Hmm - jeg gik derfra og tænkte hvad var galt ?  Så jeg gik godt nedstrøms og fiskede en halv times tid, hvorefter jeg gik tilbage, og klippede fluen ned i størrelse, og i andet kast sad fisken på krogen, denne gang blev den der :-)  jeg fik en pæn lang fight med en stor pæn Bue på over 2 kg. Dejligt dagen var reddet.


Der efter satte jeg min op ved bordet og bare nød eftermiddagen inden jeg kørte tilbage til huset.

Fisken endte på bordet hos "Bosses hus" nye ejere, som efter sigende nødfisken :-)


Om søndagen gik turen igen til åen, denne gang kom fruen i gang med fiskeriet. Hun indløste sæsonkort, så nu er vi begge kørende.  Vejret var elendigt, det regnede hele dagen og temperaturen var faldet betydeligt efter den varme lørdag ( + 30,9 grader) .  Det blev ikke til nogen fisk, og det var lige meget hvilken flue vi satte på, eller hvordan der blev fisket.  Det var nu osse det samme, vi havde haft en god oplevelse, og det gik godt.  Nu kalder Lappland, så næste tur til Sverige, kører vi betydeligt højre nord på.

torsdag den 9. maj 2013

Start på ny sæson 2013



Endelig blev det forår.  Vinteren har i år været lang og kold, men nu er foråret godt i gang.

Der er indløst fiskekort til Sportsfiskerforeningen Vidå og til Gustavsfors FVO.


Første fiskedag blev ved Helge åen i Småland, hvor vi har sommerhus.  Det var stadig koldt, alt var gråt og kedeligt,  Der lå stadig is i kanten af åen. Vandet var varmere end ventet , + 8 grader, men vandstanden var lav, faktisk det laveste jeg har set ved sæsonstart alle de år jeg er kommet ved åen - kun 49 cm !  Fiskeriet gik fin, efter at have vendt mig til min nye Sage stang, gik fiskeriet i gang. 

Der var ikke andre fiskere ved åen, så jeg kunne fint fiske mine ynglings stykker af, og det blev da også hurtigt til fisk.  Jeg fik 2 fisk med hjem første dag - Så godt i gang :-)



Dagen efter blev der fisket lidt mindre, men da der var mange ude at fiske blev der ikke til alverden - Mest snak og hygge, men det skal der også være plads til !



Godt at være i gang igen !